Gejstlig fascisme

Gejstlig fascisme er en ideologisk konstruktion, der kombinerer fascismens politiske og økonomiske doktriner med teologi eller religiøs tradition. Begrebet er blevet brugt til at beskrive organisationer og bevægelser, der kombinerer religiøse elementer med fascisme, støtter religiøse fascistiske organisationer, eller fascistregimer i hvilke gejstlige spiller en ledende rolle. For katolsk gejstlig fascisme bruges begrebet katolsk integralisme, selvom katolsk integralisme på visse punkter kan være uenige med fascismen.

Begrebet gejstlig fascisme (clerico-fascismo) opstod i 1920rne i Italien som speciel reference til den fraktion af det katolske parti PPI (Partito Popolare Italiano), som valgte at støtte Mussolini og hans regime. Definitionen skyldes Don Luigi Sturzo, en italiensk præst og Kristendemokratisk leder, som tog det modsatte valg og blev sendt i eksil af Mussolini i 1924.^[1]

I nyere tid, er begrebet blevet brugt af akademikere som Hugh Trevor-Roper, der søger at skabe en typologi for fascisme, der skelner mellem gejstlig fascisme og mere radikale typer fascisme som Nazisme.^[2]

1. ^ Eatwell, Roger (2003). "Reflections on Fascism and Religion". Hentet 2007-02-14.
2. ^ H.R. Trevor-Roper, 'The Phenomenon of Fascism', in S. Woolf (ed.), Fascism in Europe (London: Methuen, 1981), especially p.26. Cited in Roger Eatwell, Reflections on Fascism and Religion